|
|
|
|
Social prægning Når man skal se på hvad der er vigtigst i hvalpens første tid, så er det uden sammenligning den sociale prægning.
Generelt må det understreges at prægning af en hvalp, ikke kan gøres om senere i hvalpens livsforløb. Der kan rettes og der kan kompenseres, men det vil aldrig blive det samme resultat, som med den rigtige prægning af hvalpen. En hvalps prægningsfase starter i 3 ugers alderen. De indtryk og den prægning den modtager er af vital betydning for hvalpens senere udvikling. Det er utroligt vigtigt at den populært sagt, vokser op i trygge og gode rammer, med masser af menneskelig kontakt. Hvalpen vil præges af alle forhold i hvalpetiden, og det er derfor utroligt vigtigt at den har mulighed for at udvikle sig og hele tiden opleve nye ting på en positiv måde.. Man kan sige at nøgleordet er masser af menneskelig kontakt og masser af udfoldelsesmuligheder. Det er vigtigt at forstå at når en hvalp står overfor en ny udfordring, så vil nogle hvalpe brase lige ud i den nye oplevelse uden tøven. Men andre hvalpe vil udvise en vis forsigtighed. Her er det vigtigt at give sig tid og lade hvalpen langsomt vænne sig til den nye situation. Hvis man stille og roligt opfordrer hvalpen til at overvinde situationen og med ros giver den en god oplevelse, så vil den blive lige så sikker i nye situationer som den mere pågående hvalp. Som opdrætter må man huske på enhver god oplevelse sidder fast i hundens prægning, næsten for livstid, men det gør en dårlig oplevelse også.
Miljøtræning Ligesom prægningen, så er miljøtræningen meget vigtig. Hvalpen skal ikke bare vænne sig til sine nye omgivelser og nye lyde, men på sigt skal den vænne sig til at køre bil, og færdes i alle mulige fremmede miljøer. Det er derfor vigtigt at ejeren langsomt vænner hvalpen til alle disse nye indtryk. For at det skal lykkes, skal man gå langsomt og grundigt frem, og kun tage et nyt miljø a gangen. F.eks bilkørsel. Starte med at lade hvalpen sidde i bilen, ros den og giv den lidt godbidder, så den opfatter situationen som noget godt og trygt. Herefter kan man med samme fremgangsmåde, gå frem ved næste gang at starte bilen, mens man sidder hos hvalpen, og igen næste gang køre en lille kort tur. På samme måde med trafik. Tag hvalpen i nærheden af trafik, ikke en tur til byen i myldretiden, men en rolig opstart med få biler og få mennesker. Ros hvalpen, og giv den tid og mulighed for at vænne sig til alt det nye. Tænk i det hele taget på at for hvalpen er stort set alt nyt, og noget vil virke skræmmende. Når hvalpen kommer til et nyt terræn, er den usikker, og møder den en parkeret entreprenørmaskine på en gåtur om aftenen, ja, så kan det virke meget overvældende og skræmmende på hvalp. Prøv derfor i hele miljøtræningen at se det fra hvalpens vinkel. Hvordan vil den enkelte situation og oplevelse virke på hvalpen? Sørg for at alt bliver en god oplevelse for hvalpen, og prøv at undgå chok tilvænning. Igen skal man huske på at hvalpen bærer alle oplevelser med sig i livet, ikke kun de gode, men bestemt også de dårlige.
Aktivering Den lille nye hvalp skal jo beskæftiges, men det er værd at huske at hvalpens største behov er den sociale omgang med sin ejer, samt en rolig tilvænning til alt nyt.
Men langt de fleste hvalpe bliver nærmest over aktiverede Når en lille hvalp kommer til sin nye familie bliver den bombarderet med nye indtryk. Ofte skal den med det samme udfylde alle mulige funktioner i familien. Den skal være en velfungerende hvalp der roligt kan indgå i familiens, formentlige travle hverdag. Her skal den indordne sig i den daglige rytme, lære at være alene hjemme, eventuelt at stå i hundegård, være renlig, ikke ødelægge ting, lege med børnene og, ikke mindst være træningspartner for ejeren, som brænder efter at få den færdigtrænet så den kan komme med på jagt. Det er som enhver kan forstå en ordentlig mundfuld og i virkeligheden alt for meget for den lille hvalp som jo udviklingsmæssigt bare er en lille baby. For at undgå stress er det en god ide´ at man på forhånd har fastlagt nogle retningslinjer. F. eks hvor skal hunden bo, hvor skal den være når den er alene hjemme, hvem skal træne den o.s.v. Vil man have en velafbalanceret hvalp er det en fordel at forenkle dens hverdag. Sørg for at de daglige rutiner er ensartede og præcise. Det vil sige at måltider, luftning og træning foregår på bestemte tider i den daglige rutine.
Kontakt og konsekvens Nye hundeejere er ofte fulde af forventninger til det at have skaffet sig en hvalp og en forhåbentlig god jagtkammerat for de næste mange år. De har ofte sat sig nogle mål for hvad den nye hvalp skal lære at kunne, men har måske ikke til bunds overvejet hvordan de skal opnå dette mål. Derfor bliver træningen ofte et sammensurium af flere træningsmetoder og indlæring af flere momenter på samme tid. Det duer altså ikke. Igen er metoden til at opnå et godt resultat, enkelhed. Start med begyndelsen, det vil sige først kontakt, indkaldsøvelser, sitøvelser, apportering, fløjtelydighed og søgstræning. Træn hunden i små daglige sessioner, planlæg træningen så enkelt og konsekvent og sørg for at hvalpen forstår hvad du forlanger af den. Træn i ultrakorte sessioner og sørg for at hvalpen gør små fremskridt hele tiden og ros den grundigt. Træn et moment grundigt inden du begynder på det næste. Det er enkelhed og grundighed der giver resultat, ikke tempo. Mange mener at de er dygtige dressører når de kan fremvise en hvalp eller unghund der allerede kan løse en mængde forskellige jagtlige opgaver og som på mange områder jager som en voksen hund. Sandheden er at for mange nye hundeejere, betyder en tidligt færdigdresseret hund også en hund der kommer tidligt med på jagt og desværre alt for ofte en hund som tidligt bliver varm på jagt og svær at kontrollere. Så vær rolig, gå ikke for hurtigt frem, og tænk på at den tid der bruges på omhyggelig grunddressur, kommer tifold tilbage på et senere tidspunkt.
Stress Mange nye, og for den sags skyld også mere rutinerede hundeejere, skaber en del stress for deres nye hvalp. Uden tanke for hvordan det påvirker hvalpen, skal der indlæres en masse nye øvelser, ofte på samme tid. Hundeejeren modtager gode råd fra højre og venstre og alt skal prøves af. Resultatet af denne metode er at hunden er en del af et eksperiment. Når man dertil lægger at hundeejeren, ofte eller snarere altid, ikke har styr på hverken sit kropssprog eller kommandoer, men i stedet er ret hektisk i sin måde at træne og føre hvalpen på, så udsættes hvalpen for stress, og det giver en dårligere indlæring, og kan også udvikle fejl, som skal trænes ud af hvalpen på et senere tidspunkt. Tænk på at en gennem avlet jagthund, den er født med en høj aktivitetstærskel, og et sæt jagtegenskaber der populært sagt gør at den er født med et vist stress niveau. Det er derfor vigtigt at ejeren er en modpol, og ved sit rolige kropssprog, metodiske og grundige træning, og rolige kommandoer, virker som en beroligende modvægt til hvalpens natur.
Avl og egenskaber Det er interessant at de fleste hundeejere træner det hvalpen kan, og springer det over som den ikke kan. Hvis avlen er i orden, kan man sige at anlægget for at søge og apportere, det er et fuldt færdigt installeret program, som blot skal aktiveres. Det er derfor en stor fejl, når den nye hvalp hele tiden trænes i søg og apportering. Der er ikke noget i vejen for at stimulere det medfødte anlæg med nogle enkelte og gode apporteringer i hvalpetiden. Men sandheden er at de fleste træner adskillige apporteringer hver dag. Det samme gælder for søget. Her er den vigtigste træning, kontakten. Kontakttræning foregår ved at man bevæger sig i terrænet g lærer hvalpen at følge med rundt i terrænet. Når hvalpen går til venstre går føreren til højre. En lille sagte kommando eller et bib i fløjten, samtidig med at man skifter retning, får snart hvalpen til at følge med og holde 100 % øje med føreren.. Tænk derfor på at hvalpen har et fuldt sæt egenskaber for at søge og apportere. Det den IKKE har, er den dressur som skal være med til at kontrollere dens jagtegenskaber og få den til at fungere som en veltrænet jagthund. Brug derfor tid på grunddressuren. Hvalpen skal kunne sidde, den skal kunne vente, den skal kunne stoppe på fløjte og kommando, den skal kunne komme på fløjte og kommando, den skal kunne holde kontakt i terrænet.
Ting tager tid Det er et paradoks at på trods af at de fleste jægere stor set kun ser eksempler på dårlige jagthunde, samtidig med at rigtig mange opdrættere, instruktører, hundeskribenter o.s.v. forsøger at rådgive om den rigtige fremgangsmåde, så begår de fleste de samme fejl. Har de f.eks haft hund før, så vil de, uagtet at den sidste hund ikke var i orden og at de ikke var tilfreds med den, alligevel, træne den nye hvalp på stort set samme måde som den forrige. For at ændre dette billede, skal man ligesom viske tavlen ren, søge noget kvalificeret rådgivning, og den rådgivning skal være så god som mulig, og så skal man gå konsekvent frem, og få indlært det enkelte moment i grunddressuren ordentlig, inden man går til det næste. Det kan godt være at man ikke bliver hurtig færdig, men valget står populært sagt mellem en møghund i 9 år eller en god og veltrænet hund i 8 år. |
|