Jagt

Hvis der er noget der er sikkert når især nye spanielejere,  men såmænd også mere rutinerede spanielfolk træner deres hunde, så er det at de sætter dem for tidligt for vildt – at de tager dem for tidligt med på jagt – og endelig starter dem på den forkerte slags jagt

Alle tre dele vil jeg godt advare imod. Som alle andre fejl der begås under træningen af en jagthund, så får det den konsekvens at hunden udvikler fejl og dårlige vaner.

Disse uvaner skal så trænes ud af hunden igen, ofte med mere hårdhændede metoder end hvis træningen var skredet planmæssigt frem.

At skyde over sin spaniel er kronen på værket og hvis du har trænet din hund konsekvent og systematisk er der ingen grund til at være nervøs. Den første jagt vil jo blot bestå af alle de elementer som er gennemgået igen og igen i træningen. Nu bliver de blot overført til virkeligheden.
En spaniel er en hund man skyder over. Den er skabt til en jagtform som Englænderne kalder ”rough shooting” som kan oversættes til jagt i blandet terræn hvor hundeføreren alene eller måske sammen med en god jagtkammerat går på jagt med en spaniel søgende foran sig. Det er jagt uden de store vildtmængder, en fasankok eller to kan være hele udbyttet. Den gode spaniel kan arbejde længe for sine chancer og selve hundens arbejde, intenst og energisk, er en del af jagtoplevelsen.

Terrænet kan være tæt skrub, en mose , en brakmark eller et levende hegn. Selvom mange i dag har glemt glæden ved denne enkle jagtform, så er det præcis her at en spaniel har sin styrke. Lad være med at starte med at skyde fra et dueskjul eller på andejagt. En voksen trænet spaniel er udmærket at have med på anstandsjagt, men som helhed må man sige at det at sidde og se vildt falde ned, det hidser en spaniel mere op end det vildt der skydes over den på ”spanielmaner.

Apporteringerne under anstandsjagt er jo ofte lette synlige apporteringer som ikke gavner den unge hund på nogen måde. Selvom jagtformen i dag består af mere selskabsjagt med mange hunde og jægere, og selv om spaniels bedre end mange andre tilpasser sig denne jagtform, så er det værd at understrege at der venter større oplevelser for den jæger der jager alene med sin spaniel.

 Blandt hundefolk har man altid anbefalet at man lader en jagtkammerat skyde første gang hunden skal på jagt. Det er et godt råd, fordi man jo selv kan koncentrere sig 100 % om hundens arbejde. Der er mange jægere der uden at være topskytter, skyder udmærket over deres egen hund og de kan med held skyde selv, og dermed bestemme  hvad og hvornår der skal skydes.

Man kan altid kende en spaniel dressør der skyder over sin hund. Fløjten sidder i munden, geværet er halvt i anslag og opmærksomheden er fuldstændig rettet mod hunden. Uanset hvad ,så husk at det er for hundetræningens skyld at vi er taget på jagt. Det er altså vigtigt at man på forhånd har besluttet sig for at alting skal være i orden når der skydes.

Det er jo jagt, så er slet ikke sikkert at det vil lykkes, men så er hunden blevet trænet og er mere klar næste gang. Vælg et terræn med en passende vildtmængde. Lige som under træningen, skal der ikke være for meget vildt, men terrænet må gerne være med god bundvegetation så vildtet vil holde. Lad være med panisk at skyde første gang hunden rejser et stykke vildt. Koncentrer dig om hunden, fløjt den stop når den rejser vildt og hvis alt er i orden og det er god chance, så skyd. Når du har skudt, så tag det roligt. Hold øje med hunden og giv den evt. en løftet pegefinger eller en sit” kommando for at gøre den opmærksom på at du har situationen under kontrol. Knæk geværet og send så hunden. Giv hunden tid til at finde fuglen. Lad være med panisk at dirrigere på hunden før det er nødvendigt Lad hunden aflevere fuglen uden de store dressurmæssige indgreb og ros den grundigt.

Er alt gået planmæssigt er det ikke nødvendigt at skyde mere den dag, men du kan jo udnytte det skudte vildt, ved f.eks at lægge fuglen i terrænet mens hunden søger foran dig. Skyd så et skud i luften og send så hunden på en blind apportering. Efter min mening er det jagt/træningsture som disse der bør være flest af i hundens første sæson. Det kan sagtens udvides til at du har en anden hund med eller en af dine jagtkammerater som også fører sin egen trænede hund, men de store fællesjagter, dem bør du undgå i starten. Den megen tumult, råben, skyden og ikke mindst de mange hunde, der som regel opfører sig forfærdeligt – det kan du ikke bruge til noget. Husk under disse jagtture at de værktøjer du har brugt under træningen, kan og skal bruges på jagt.

Falder der et stykke vildt fristende eller fuldt synligt for hunden så gå selv ud og saml det op, så ikke hunden tror den skal apportere alt hvad du skyder for den. I det hele taget må du bevare roen og kontrollen og hvis hunden bliver for varm kan det være nødvendigt at knække geværet og løbe den op for at fortælle den at du håndhæver den sædvanlige konsekvens, også på jagt.

Kend din besøgelsestid, der er tidspunkter på jagt med en ung spaniel hvor det er bedre at kalde hunden ved fod og lade den slappe lidt af, mens du eller en jagtkammerat arbejder med en anden hund. En ung hund kan koncentrere sig i kortere perioder, men den bliver både fysisk og mentalt træt og så er det at fejlene kommer.

Copyright 01.05.2001 – Niels Egelund Faddersbøll

Tekster fra denne website må ikke – hverken helt eller delvis, med eller uden billeder – anvendes uden forfatterens skriftlige samtykke.