Succes med hundearbejde kræver både viden og håndelag.
På mange måder er der med jagthundetræning tale om et paradoks. Der er ingen tvivl om at der blandt jægere og jagthundedressører , findes en betydelig praktisk erfaring. Selv om ikke alle jægere længere stiller så store krav til dressuren af deres jagthund, så er det dog uomtvisteligt, at en jagthund skal dresseres, for at fungere på jagt.
Praktikere er ikke altid de hurtigste til at tilegne sig ny teoretisk viden, så mens hundetrænere der mere beskæftigede sig med selskabshunde, hurtigt tilegnede sig den ny viden og også tillagde den stor betydning, så gik det noget langsommere med hundetrænere der beskæftigede sig med jagt og brugshunde.
Nye tider, nye metoder
Nu støder ny viden ofte på en barriere af konservativ tankegang og sådan var det også med begrebet adfærdsforskning. Mange fastholdt de ”gamle” træningsmetoder og afskrev alt andet som noget pjat. Det lod sig til dels gøre fordi netop hundetræning ofte eller altid bliver målt på et konkret resultat af træningen. Man ser f.eks på om hunden er lydig og veltrænet og er den det, kan man jo hævde at den metode den er trænet med har givet et tilfredsstillende resultat. For at vurdere de forskellige træningsmetoder er man nødt til at se træningen i et helt andet lys.
Den store udfordring ligger i at træne med hundens adfærd i stedet for imod dens adfærd. Træning er jo dybest set et spørgsmål om kommunikation mellem fører og hund. Man bør faktisk opstille nogle konditioner for træningen. Hunden skal have tillid til træneren, den skal have forståelse for opgaven og arbejde med glæde og frem for alt, så skal den arbejde for føreren.
Træningen skal altså være positiv og træningsmetoden skal kunne vurderes som værende god dyrevelfærd.
Det starter hos opdrætteren
Generelt må det understreges at prægning af en hvalp, ikke kan gøres om senere i hvalpens livsforløb. Der kan rettes og der kan kompenseres, men det vil aldrig blive det samme resultat, som med den rigtige prægning af hvalpen.
En hvalps prægningsfase starter i 3 ugers alderen. De indtryk og den prægning den modtager er af vital betydning for hvalpens senere udvikling. Det er utroligt vigtigt at den populært sagt, vokser op i trygge og gode rammer, med masser af menneskelig kontakt. Hvalpen vil præges signifikant af alle forhold i hvalpetiden og det er derfor utroligt vigtigt at den har mulighed for at udvikle sig og hele tiden opleve nye ting..
Man kan sige at nøgleordet er masser af menneskelig kontakt og masser af udfoldelsesmuligheder. Det er vigtigt at forstå at når en hvalp står overfor en ny udfordring, så vil nogle hvalpe brase lige ud i den nye oplevelse uden tøven. Men andre hvalpe vil udvise en vis forsigtighed. Her er det vigtigt at give sig tid og lade hvalpen langsomt vænne sig til den nye situation.
Hvis man stille og roligt opfordrer hvalpen til at overvinde situationen og med ros giver den en god oplevelse, så vil den blive lige så sikker i nye situationer som den mere pågående hvalp. Som opdrætter må man huske på enhver god oplevelse sidder fast i hundens prægning, næsten for livstid, men det gør en dårlig oplevelse også. Der er en række muligheder som opdrætteren kan udnytte, f.eks når hvalpene er begyndt at spise selv.
Her kan man hver gang de skal have mad kalde på hvalpene og bruge indkaldssignalet med hundefløjten. I starten vil de blot komme styrtende fordi man kalder, men meget hurtigt vil de sammenkæde indkaldet med både ros og mad og inden de er 8 uger vil de reagere positivt og spontant, hver gang de hører indkaldsfløjten.
Når hvalpen kommer hjem
Hvis opdrætteren har været sit ansvar bevidst og avlet på hunde af god kvalitet og samtidig har givet hvalpene den rigtige prægning, så er det faktisk meget lettere for den nye ejer.
En hvalp der er præget rigtigt, har en sikker og rolig holdning til alt nyt og falder derfor utroligt hurtigt til i sit nye hjem. Hvis hvalpen er vant til at komme meget ud, bliver den også hurtigere renlig. Den nye ejer bør også være realistisk i sin vurdering af hvalpen.
Hvis det er en god hvalp, med et godt temperament, der kommer glad og tillidsfuldt når man kalder på den og apporterer spontant når man kaster en dummy for den, så har den vist at den har visse forudsætninger for at kunne trænes.
Man bør derfor være selvkritisk nok til at kunne indse at hvis noget herefter mislykkes, så skyldes det formentlig ikke hunden, men føreren. Selve hvalpens træning starter i samme sekund den kommer hjem. Ikke med store komplicerede øvelser, men med små daglige øvelser hvor hvalpen trænes i indkald og kontakt. Der er to muligheder for at starte forkert. Den ene er ikke at gøre noget som helst, altså lige som i gamle dage, hvor man ventede med at træne på hunden til den var et års tid gammel. Denne metode svarer til at vente med at sende børnene i skole til konfirmationsalderen og man kan være sikker på at hvalpen vil være sent udviklet og at den næsten med sikkerhed har udviklet nogle dårlige vaner , som skal trænes ud af den igen. Den anden fejlmulighed er at gå for hurtigt frem.
Denne metode presser hundens udvikling og vil ofte betyde at man overgår til en ny øvelse før den forrige er indlært ordentligt. Hunden vil ofte blive lidt vild, fordi det hele går hurtigere end dens mentale udvikling.
Med ro og omtanke
Det gælder om at gå stille og roligt frem. Først og fremmest bør man bruge lidt tid daglig på hvalpen. Udover at være så meget sammen med den som muligt, så bør man træne små øvelser på max. 5-10 minutters varighed.
De vigtigste øvelser er dem som befæster kontakten, d.v.s. indkaldsøvelser, samt øvelser hvor man går lidt i terrænet med hvalpen. Når hvalpen her søger lidt rundt, så kan man gå modsat hvalpen. Søger den til venstre så gå selv til højre og omvendt hvis den søger frem, så gå selv tilbage i terrænet. Hold kontakt med en diskret stemmeføring og et lille bip i fløjten og ros den hver gang den tager kontakt og kommer hen til dig. Lad aldrig hvalpen være alene ude i hverken haven eller terrænet. Resultatet vil helt sikkert blive at den oplever noget sjovt, f.eks. at jage småfugle o.lign.
Her er vi tilbage til de oplevelser, gode og dårlige, som holder næsten livsvarigt, og det er altså ikke godt at hvalpen har gode og sjove oplevelser som ikke er forbundet med føreren. Et andet vigtigt værktøj i hvalpens opvækst er at udnytte dagligdagen til at skabe en rutine der samtidig er træning. Når f.eks hvalpen skal ud af en dør, eller ind og ud af bilen, så lær den at sidde først og at den kun må gå ud og ind, når den får kommandoen. Det er nemmest er at bruge hundens navn. Det samme under fodring af hvalpen. Lær den at sidde, sæt maden ned og lad først hvalpen spise når den har fået tilladelse.
Det er nødvendigt at sætte hvalpen tilbage et par gange i starten, men pædagogikken, hvor hvalpen lærer at den får lov af føreren, i stedet for selv at give sig lov, er af uvurderlig betydning for den senere træning. De små øvelser er vigtige, alene af den grund at der jo er tale om lederskabsøvelser, som på en enkel måde befæster førerens lederskab overfor hvalpen.
Træneren skal være gud.
At arbejde med hvalpe er på alle måder en let og utrolig inspirerende oplevelse.
Den lille ny hvalp ser jo op til sin nye ejer som var han gud. Den følger ham trofast overalt, og vil i virkeligheden meget gerne lære af sin nye flokfører. Hvalpen har et utroligt behov for den tryghed som et kærligt, men bestemt lederskab er udtryk for i hundenes verden. Den rigtige prægning og træning af hvalpen udvikler også dens intelligens. Jeg har ofte fået hunde i hænderne, som ikke er udviklet og trænet rigtigt.
Disse hunde har typisk meget dårlig kontakt og er ikke været i stand til at fokusere på de opgaver som der stilles i træningen og hundene har måske virket en anelse dumme.. Med få og enkle øvelser er det altid lykkedes at skærpe hundens sanser og fra at være uinteresseret og lidt træg i det, bliver hunden meget fokuseret og hurtig til at reagere på træningen. Efter kort tid kommer den samme hund til at virke mere intelligent, fordi kravene udvikler dens evner.
Se kritisk på dig selv.
Når nu noget alligevel går galt og hunden udvikler sig til at have dårlig kontakt og være rigtig ulydig, så gælder det om at være realistisk.Hvis hvalpen var i orden da man fik den og med i orden vil jeg understrege at en godt præget kvalitetshvalp, den kommer springende bare man åbner munden og kalder på den og den er faktisk ikke til at blive af med.
Hvis det med disse gode forudsætninger alligevel udvikler sig i den forkerte retning, så er der noget man gør forkert. Det er helt sikkert at man ikke har fået udviklet det håndelag, der gør at man i den daglige omgang med hvalpen, er dens ubestridte flokleder. Lad være bare at give hunden skylden, men søg rådgivning. Spørg først og fremmest opdrætteren og prøve derefter at finde et kursus med hvalpetræning. Det skal helst være med instruktører der er specialiserede i træning af netop din race og det skal helst være med den bedst mulige instruktør. Husk at det ikke nødvendigvis er den nærmeste der er den bedste.
Enkelte instruktører tilbyder også en til en træning, hvor det alene er dig og din hvalp der bliver undervist. Det er en rigtig god ide.
Både kurset og den personlige træning, vil formentlig meget hurtigt bringe tingene i orden. Sørg for at du modtager råd og undervisning med et åbent sind, det gælder jo om at få ændret på situationen og det kræver at du ændrer dig og dine metoder.
Træning og jagt
Hele formålet med hvalpen er at den skal blive en dygtig jagthund.
Det sværeste her er helt sikkert få tilrettelagt træningen så den passer til hvalpen. Sandheden, eller kernen i hundetræning er at aflæse den enkelte hvalps psyke, samt dens modenhed, og derefter tilrettelægge træningen, så den passer. Selvom der er mange grundlæggende ting i hundetræning der er ens, så er der aldrig to hunde der er helt identiske og den forskel skal jo afspejles i træningen. Det gælder om at beslutte hvornår og hvordan og det er vigtigt ikke at lytte til for mange gode råd. Jeg plejer at sige til mine egne hvalpekøbere, at de skal se på alle de kloges egne hunde. Hvis de er godt trænet kan det måske betale sig at høre efter, og er det modsatte tilfældet, så er det lige meget.
En anden stor forhindring er førerens lyst til at komme videre, ikke bare frem i træningen, men også så hunden kan komme med på jagt. Her kræves igen tålmodighed og omtanke. Træningen skal være positiv og grundig.
Copyright 01.05.2001 – Niels Egelund Faddersbøll
Tekster fra denne website må ikke – hverken helt eller delvis, med eller uden billeder – anvendes uden forfatterens skriftlige samtykke.
|
